Skip to Content

Saturday, December 7th, 2019

Åbne grænser og frihandel betales af lavtlønnede arbejdere

Closed
by November 20, 2016 General

Frihandel og globalisering er ikke kun et gode, men har også en bagside.

Således lyder det fra Henrik Herløv Lund, som er cand.scient.adm. og økonom, ovenpå at USA har valgt Trump som kommende præsident. Han vil opstille toldbarrierer for at beskytte landets egen produktion og arbejdspladser. Det har fået Dansk Industri til at frygte for deres indtjening, mens fagbevægelsen i LO frygter for de danske arbejdspladser.

Globalisering fremstilles af toneangivende borgerlige økonomer som et vinderprojekt. Men globaliseringen har også tabere.
Henrik Herløv Lund, økonom

– Globalisering fremstilles af toneangivende borgerlige økonomer som et vinderprojekt. De fremfører, at gennem åbne grænser, frihandel og økonomisk integration får kapitalmarkederne og virksomheder større markeder og øget tilgang af arbejdskraft. Forbrugerne får billigere varer, og økonomien effektiviseres. Der skabes nye arbejdspladser, og velstanden vokser.

– Det sker også for de store banker og de multinationale, for metropolerne og den kreative klasse af lønmodtagere, som er beskæftiget her. Men globaliseringen har også tabere: Mindre hjemlige industrivirksomheder, som presses af udenlandsk konkurrence, og som ofte enten bukker under eller må flytte til lavlønslande, siger han til Arbejderen.

– I USA er taberne de lavere kvalificerede arbejdere i den hjemlige industri og befolkningen ude i provinsen, som ser arbejdspladser forsvinde til Østeuropa, til Sydøstasien eller til Sydamerika. I USA vurderes mellem fem og ti millioner jobs at være forsvundet fra 90’erne til i dag.

– Taberne er også de amerikanske arbejdere, hvis løn og levestandard trues – enten af migrantarbejdere, der i kraft af fri bevægelighed over grænserne kan byde sig til under tarifferne, eller af lavtlønslande, hvortil arbejdskraftintensiv produktion outsources. I USA er realindkomsten for de laveste 60 procent af indkomsterne stort set stået stille de seneste 50 år, mens indkomsterne for de højeste fem procent er steget med fire procent årligt i gennemsnit, fortæller Henrik Herløv Lund.

104 millioner er working poor

Han er ikke i tvivl om, hvorfor Trump vandt kampen om præsidentposten.

– Hillary Clinton allierede sig med storkapitalen og de multinationale selskaber, der støttede hendes valgkamp med milliarder af dollar. Alle dem, der har profiteret på globaliseringen og frihandelsaftaler. Alle dem, der har tjent godt på lavtlønnet illegal arbejdskraft i USA. Og dem, der med frihandelsaftalerne har fået adgang til markeder rundt om i verden.

– Men globaliseringens og frihandelsaftalernes tabere er de fem-ti millioner amerikanere, der har mistet deres arbejde, fordi det er blevet outsourcet eller udkonkurreret af udenlandsk import. Dem har Trump formået at tale til og mobilisere. 

Henrik Herløv Lund påpeger, at mens indkomst og formuer koncentreres hos rige aktionærer og virksomhedsejere, ser brede kredse af den jævne befolkningen uligheden vokse, og velfærdsordningerne bliver udhulet.

– I dag lever 15 procent af USA’s befolkning under fattigdomsgrænsen mod 11 procent i 1973. Og 104 millioner amerikanere vurderes at være “working poor”, som må have flere jobs for at forsørge deres familier, fordi lønnen er så lav.

Han understreger dog, at Trumps løsninger på truslen fra den såkaldte globalisering ikke er progressiv.

– Når man overlader spillerummet og kampladsen mod globalisering til højrefløjen, ja så bliver det også højrefløjens “løsninger”, der bliver indført. I USA under Trump bliver det sandsynligvis skattelettelser, og så risikerer illegale mexicanske migrantarbejdere at blive smidt ud, vurderer Henrik Herløv Lund.

Handler ikke om fri handel

Præsident Trump bebudede under valgkampen, at han vil genforhandle eller annullere USA’s omfattende handelsaftaler. Det gælder eksempelvis TPP med blandt andet Japan, Australien, Mexico og Canada. Og NAFTA-aftalen med Mexico og Canada. Men det gælder også TTIP, handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA, som er blevet forhandlet i flere år.

Men i virkeligheden handler disse aftaler ikke om handel, men om at sikre rettigheder til investorer og forhindre nationalstaterne – og dermed også befolkningerne – i at opstille lover og regler, der skal beskytte borgere og miljø, mener det danske TTTIP-netværk.

– Handelsaftalerne handler mere om at beskytte udenlandske investorer og om at harmonisere love og regler mellem landene. De giver mere magt til udenlandske investorer, som jo i forvejen har rigtig meget magt, uden at der dertil følger en række forpligtelser med, siger Tobias Sørensen fra TTIP-netværket.

– De nuværende handelsaftaler fokuserer i høj grad snævert på de forskellige nationale eksportvirksomheder og grænseoverskridende investorers interesser. Mens hensynet til miljø og mennesker stort set ikke bliver nævnt i aftalerne. Og i det omfang, de nævnes, sker det i vage og uforpligtende vendinger, og uden rettigheder og en domstol til at sikre dem. Al handel er selvfølgelig reguleret. Spørgsmålet er, hvem der skal regulere handlen og i vis interesse handelen skal foregå. 

Previous
Next