Skip to Content

Thursday, September 19th, 2019

Asien: Pæne plusser overalt efter rekordrunde på Wall Street

Closed
by January 15, 2018 General
Udgivet den 15-01-2018  |  kl. 06:49  |  

De asiatiske aktier rammer historiske højder mandag, efter at Wall Street fredag forlængede rekordrunden. Dollar-svækkelsen kapper toppen af stigningerne i Japan, men alligevel øger de store indeks markant.

MSCI’s brede aktieindeks for Asien-Stillehavsområdet uden for Japan stiger 0,6 pct. og overgår dermed den hidtidige top på 591,50 fra slutningen af 2007.

– De amerikanske aktiemarkeder og den amerikanske dollar gik hver sin vej fredag på en vifte af forskellige baggrunde. Implikationen for de asiatiske markeder er vedvarende kursgevinster i regionen på en stille mandag, siger markedsstrateg Jingyi Pan fra IG i Singapore til AP.

Han henviser til, at det amerikanske marked er lukket mandag for Martin Luther King Day.

I Tokyo er der pæne stigninger på trods af en svækket dollar.

Telekom-konglomeratet Softbank Group er en af dagens store vindere med en stigning på 5,8 pct., efter at finansavisen Nikkei skriver, at koncernen vil børsnotere mobiltelefon-aktiviteterne i løbet af i år.

Nikkei-indekset stiger 0,4 pct., og det bredere Topix-indeks ligger med plus på 0,5 pct.

I Kina lægger skrappere regler en dæmper på finansaktierne, mens de mere teknisk prægede papirer klare sig bedre. Shanghai Composite stiger 0,1 pct., mens CSI 300-indekset øger 0,7 pct., og Hongkongs Hang Seng handles 0,8 pct. højere.

Blandt de øvrige markeder lukker Taiwans Taiex-indeks med en gevinst på 0,7 pct., og Sydkoreas Kospi-indeks øger 0,2 pct., mens Singapores Strait Times-indeks ligger begge med et plus på 0,4 pct., og Sydneys ASX-indeks slutter dagen med en gevinst på 0,1 pct.

De amerikanske futures ligger med stigninger på 0,3-0,4 pct. mandag morgen.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 +0,4
Topix +0,5
Hongkongs Hang Seng +0,8
China Shanghai Composite +0,1
China CSI 300 +0,7
Taiwan Taiex +0,7
Sydkoreas Kospi +0,2
Indiens BSE Sensex +1,0
Singapores STI +0,4
Sydney ASX 200 +0,1

Indeksværdi kl. 6.15.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Previous
Next