Skip to Content

Saturday, October 19th, 2019

Asien: Vigende kurser i mangel af investorinteresse

Closed
by July 25, 2017 General
Udgivet den 25-07-2017  |  kl. 06:47  |  

De asiatiske aktiemarkeder ligger med generelt små negative udsving, mens markedsdeltagerne tager en slapper inden onsdagens afslutning af det pengepolitiske møde i den amerikanske centralbank og fredagens BNP-data fra USA.

– Der er begrænsede bevægelser i de globale markeder, og det efterlader de asiatiske markeder på egen hånd i dag. Det vil næppe være nogen overraskelse at se markederne holde igen inden de vigtige begivenheder i sidste halvdel af ugen, siger markedsstrateg Jingyi Pan fra IG i Singapore til Reuters.

Den manglende interesse giver sig udslag i vigende kurser på de fleste markeder.

– Aktiemarkedet er i venteposition i øjeblikket, og investorerne venter på møderesultatet fra Federal Open Market Committee (FOMC). Nøglen er den retning, som valutamarkedet vælger som reaktion på Feds beslutning, siger handelschef Mitsushige Akino fra Ichiyoshi Asset Management til Reuters.

Nikkei 225-indekset falder marginalt, mens det bredere Topix-indeks ligger med et minus på 0,1 pct.

På de kinesiske aktiemarkeder viger Shanghai Composite 0,1 pct., og CSI 300-indekset falder 0,3 pct., mens Hang Seng-indekset på børsen i Hongkong ligger med et marginalt plus.

Blandt de øvrige markeder ligger Taiwans Taiex-indeks med et plus på 0,1 pct., og Singapores Strait Times øger 0,4 pct., mens Sydkoreas Kospi-indeks viger 0,1 pct.

Sydneys ASX 200-indeks slutter dagen med en gevinst på 0,9 pct. i kølvandet af stigende metalpriser.

De amerikanske aktiefutures ligger med fald på under 0,1 pct. tirsdag morgen.

TABEL

Indeks

Udvikling (%)

Nikkei 225 -0,0
Topix -0,1
Hongkongs Hang Seng +0,0
China Shanghai Composite -0,1
China CSI 300 -0,3
Taiwan Taiex +0,1
Sydkoreas Kospi -0,1
Indiens BSE Sensex +0,1
Singapores STI +0,4
Sydney ASX 200 +0,9

Indeksværdi klokken 06.15.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Previous
Next