Skip to Content

Saturday, September 21st, 2019

Dansk damedouble er finaleklar efter dramatisk første sæt

Closed
by April 15, 2017 General

Danske Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen er klar til finalen ved Singapore Open, efter de slog sydkoreansk par for første gang i år.

Damedoublen med Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen ekspederede deres onde ånd fra Sydkorea ud for første gang i år. Med cifrene 28-26, 21-11 kan den danske duo se frem til en finale i Super Series-turneringen Singapore Open søndag.

Det tredje gang i år, at danskerne stod over for sydkoreanske Ye Na Chang og So Hee Lee i år. Og tredje gang skulle altså blive lykkens gang, efter danskerne både havde tabt til dem i Malaysia i sidste uge samt i All England-finalen.

Fra kampens begyndelse tog sydkoreanerne ellers teten og kom hurtigt foran 8-1. Og så lå presset på Rytter Juhl og Pedersen. Det så dog ikke ud til at påvirke danskerne, der med otte point i træk bragte sig foran 13-12.

I resten af sættet fulgtes parrene ad så meget, at der skulle ekstra bolde til for at finde en afgørelse. Her skulle danskerne bruge fire sætbolde, før de ved stillingen 28-26 kunne tage første sæt hjem, efter de fik medhold i en challenge.

Den tætte afgørelse på første sæt så ud til at give danskerne høj moral i begyndelsen af andet sæt, hvor parret kom foran med 6-1 og 10-2. Den føring smed danskerne ikke, der vandt andet sæt med 21-11.

I finalen venter der enten et førsteseedet japansk eller – endnu engang – sydkoreansk modstand til det andenseedede danske par.

Om Danmark får to par i finalen bliver afgjort senere, når herredoublen med Mathias Boe og Carsten Mogensen spiller sin semifinale omkring klokken 10:00. Se det på TV 2 SPORT.

Previous
Next