Skip to Content

Tuesday, October 22nd, 2019

Dansk juiceboss vil sælge juice og ungdomskultur til hele verden

Closed
by October 14, 2016 General

Kaspar Basse har travlt lige nu som administrerende direktør i Joe & the Juice. Han fået en ny, international investor, og nu venter udlandet med flere butikker, akademisk oplæring af medarbejderne og meget mere juice.

Men det er ikke kun juicen, der er fokus på, det er også juicerne – de ansatte, som fremstiller de gyldne dråber i Joe & the Juice. De skal ikke bare se sprøde ud, mens de presser æbler og ingefær, de skal også lære noget.

»Vi skal udvikle hele personalesiden til ­løbende at involvere flere unge mennesker og give dem muligheden for at rejse med os ud og arbejde rundt i hele verden. Vi skal uddanne dem, ikke kun praktisk, men også overveje, hvordan man kan få flere akademiske tilgange, der også kunne være interessante,« siger Kaspar Basse, stifter og administrerende direktør i Joe & the Juice.

aaa

»Det, vi gerne vil på sigt, er jo at skabe en ungdomsuddannelseskultur i konkurrence med de største colleges og universiteter i hele verden.«

Det er ikke hvem som helst, der netop har købt sig ind i den ekspansive danske kæde. General Atlantic er en amerikansk fond, der blandt andet er medejer af Uber, Snapchat og Airbnb, og nu har amerikanerne kastet deres kærlighed på og penge efter det danske juicekoncept.

»Det er jo skide godt. Meget spændende. Vi har brugt lang tid på at tale med General Atlantic for at være sikre på, at vi har strømlinet vores aspirationer, forhåbninger og forventninger til, hvad vej vi skal,« siger Kaspar Basse – der ikke vil løfte sløret for, hvor mange penge General Atlantic har lagt på Joe & the Juice-bordet, eller hvor en stor andel amerikanerne har købt sig til.

Kasper Basse, Joe & the Juice

Vejen ud af landet

Nu venter udlandet så for den ekspansive juice­kæde. Kaspar Basse fortæller, at det er planen, at kæden åbner omkring 300 nye butikker i løbet af de kommende tre år. Fokus er på USA og London, og så skal den asiatiske ekspansion komme sideløbende i Sydkorea, Singapore og Hong Kong.

Måske venter udlandet også for Kaspar Basse personligt. For oven i alle de andre forandringer skal han muligvis også i gang med at fylde flyttekasserne: Han har sat sin lejlighed i Store Strandstræde ved Nyhavn til salg for en udbudspris, der ifølge Boliga.dk slår alle danske liebhaverrekorder. For 50 millioner kr. får man ifølge ejendomsmæglerfirmaet bag udbuddet 474 kvadratmeter med bl.a. tagterrasse, fire badeværelser og egen elevator.

»Jeg går og overvejer, hvad der er mest bekvemt. Jeg har altid gerne villet rejse lidt, og det kan meget vel være, at det bringer mig tættere på vores vækst i USA og Storbritannien, at jeg ikke sidder for meget i Danmark,« siger Kaspar Basse.

Joe and the Juice i Sværtegade.

Selskabet omsatte for 35 millioner kr. i 2015, og der findes i dag omkring 170 juicebarer, og firmaet har i dag godt 600 ansatte.

Kaspar Basse ser kun fordele i at ekspandere i forhold til at bevare den kultur, som han nu vil udfordre uddannelsesinstitutioner verden over med.

»Når vi ønsker at udvikle en ungdoms­bevægelse, så bliver det kun federe, jo flere nationaliteter vi dækker over. Det er enormt inspirerende at blande nationaliteter på kryds og tværs, så jo flere vi har, jo sjovere er det jo at være en del af,« siger han.

Kasper Basse - CEO for Joe & the Juice

Og han selv skal være del af den kultur i mange år endnu, forudser Kaspar Basse. Han planlægger ikke at sælge sin ejerandel eller på anden vis nedtrappe sin tilstedeværelse i projektet.

»Jeg kan ikke forestille mig et projekt, som på nogen måde inspirerer mig i samme grad, som Joe & the Juice gør, og slet ikke når vi har den medvind, vi har.«

Previous
Next