Skip to Content

Sunday, September 22nd, 2019

Danske badmintonduoer nærmer sig triumf i Singapore

Closed
by April 14, 2017 General

Den danske duo fik en stærk start på første sæt, hvor en konstant snakkende halspeaker ellers gjorde sit til at distrahere spillerne.

Japanerne fik alligevel skabt en anelse spænding, da de vandt fem dueller i træk og fik reduceret til 16-18. Rytter Juhl og Pedersen kom foran 20-17 og fik lukket sættet.

Andet sæt blev indledt med et par danske føringer, som blev hentet, før den andenseedede duo stak afsted.

Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen fik slået et afgørende hul på 15-9, og til sidst stod de med ti matchbolde.

I lørdagens semifinale venter sydkoreanerne Chang Ye Na og Lee So Hee, som for nylig slog danskerne i finalen ved All England.

Senere på fredagen gjorde Mathias Boe og Carsten Mogensen den danske damedouble selskab i semifinalen.

I herredouble slog Boe og Mogensen japanerne Takeshi Kamura og Keigo Sonoda, der var seedet til en plads i semifinalen. Danskerne vandt 21-14 og 21-12 efter en fremragende kamp.

Fredag venter verdens i øjeblikket bedste par, indoneserne Marcus Fernaldi Gideon og Kevin Sanjaya Sukamuljo, i semifinalen.

I mixeddouble blev kvartfinalen endestationen for Christinna Pedersen og Joachim Fischer, der tabte 21-10, 18-21 og 18-21 til Kian Meng Tan Pei Jing Lai fra Malaysia.

Danskerne vandt overbevisende første sæt, men kom siden i problemer i andet sæt, hvor modstanderne førte fra start til slut.

I tredje og afgørende sæt fik Pedersen og Fischer skabt spænding til sidst, da danskerne kæmpede sig på 18-19. Men de malaysiske modstandere fik herefter afgjort sagen.

Previous
Next