Skip to Content

Saturday, December 7th, 2019

Det Grønne Helvede: Genoplives gammelt F1-'spøgelse'?

Closed
by August 18, 2017 General

Kevin Magnussen, Sebastian Vettel, Lewis Hamilton og alle de andre i Formel 1-feltet skal durk tilbage i Det Grønne Helvede, hvor Formel 1-koryfæet Niki Lauda for mange år siden ellers var ved at brænde op.

Et dramatisk øjeblik, som Hollywood for nogle år siden fandt anledning til levendegøre i filmen Rush.

Ulykken, hvor Niki Lauda var erklæret næsten død og en præst tilkaldt, betød, at det fluks var slut med grandprix-løb på den ikoniske bane i Eifelbjergene sydvest for Köln.

Sportschef Ross Brawn hos den nye Formel 1-ejer, Liberty Media, er 41 år efter en af Formel 1’s værste hændelser ikke afvisende over for at genopfinde Det Grønne Helvede, som et andet Formel 1-koryfæ, Jackie Stewart omdøbte Nordschleife.

Liberty Media har til hensigt at tænke ud af boksen og fremtidssikre Formel 1 ved at køre i storbyer som New York, Monaco, Singapore, Baku og (måske København) og på klassiske Formel 1-baner med traditioner.

Det sidste må man sige, at den over 20 km lange bane, klods op af Nürburgring, har i høj grad.

Banen, der i dag ud over at være tilgængelig for alle med hang til fart hovedsageligt bruges til langdistanceløb med en 24 timers løb i forsommeren som højdepunktet, blev taget kalenderen, fordi det var livsfarligt at køre på den kuperede bane.

Banen er der ikke blevet ændret meget på, og der er årligt en halv snes dødsulykker på Nordschleife.

Det afskrækker i første omgang ikke Ross Brawn, fordi Formel 1 i dag med diverse tiltag er langt mere sikkert, end da Niki Lauda kørte mod James Hunt, Jackie Stewart, Clay Reggazoni osv. på en bane, hvor en omgang vil komme til at vare 6-7 minutter.

Selv om det er modsat Monaco og Singapore med masser af action, vil banerne have til fælles, at der er store udfordringer med sikkerheden, og det kunne på Nordschleife betyde en mindre armada af redningshelikoptere.

Samtidigt skal banen have fjernet nogle bump, deriblandt det berygtede ‘skihop’, Pflanzgarten ,lige som der skal fældes en del træer omkring den skovklædte bjergbane, hvis der er en Formel 1-racer vil ud at flyve, som det skete for nogle år siden for briten Jann Mardenborough i en Nissan i en forprøve til 24 timers løbet.


Motorsport – 28. mar. 2015 – kl. 19:40

Motorløb ramt af tragedie: Tilskuer dræbt af flyvende bil

To ud af tre tilskuere har i følge en afstemning på nettet en drøm at få Nordschleife tilbage, som har fået Motorsport-Total.com til at snakke med Ross Brawn.

– Det er umagen værd at lade muligheden gå igennem vores hoveder en gang for alle. Nordscheife er kult, lyder det fra Ross Brown, som ikke ser det som en ulempe over for TV-produktet, at banen er så lang, og der kun vil være 20 biler på banen modsat 200-300 biler i 24 timers løbet.

– Løbet vil blive spektakulær. Et skuespil, siger sportschefen, der er små lun på tanken om at få den ikoniske bane tilbage.

Mens der er opbakning at hente hos Red Bulls sportschef, den tidligere Formel 1-kører og Le Mans-vinder, Helmut Marko, som vil elske at komme tilbage på Nordschleife, er en af Tysklands største kørere, Hans Joachim Stuck, præsident for Nürburgring, modsat banens manager, Mirco Markfort modstander af et come back til kultbanen.

– Nordschleife skal i stedet for Formel 1 ind under et beskyttelsesprogram for at undgå ændringer. Det vil svare til, at man vil sætte en større elevator på ydersiden af Eiffeltårnet, lyder det fra gamle racerstjerne.

I mens der tales om Nordschleife drømmer nabobanen Nürburgring i første omgang kun om at komme tilbage i Formel 1 i 2019 efter at være røget ud i mørket under den gamle ejer, Bernie Ecclestone, hvis ublu krav banen ikke kunne honorere.

Så Formel 1 har ikke været forbi siden 2013, hvor Sebastian Vettel i øvrigt vandt på hjemmebanen, og Tyskland, som ellers er et af de store lande i Formel 1 må nøjes med Formel 1 hvert andet år.

Foto: DPA
Ekstra Bladet+

Død mand vandt VM: Her er alle de vilde historier fra F1


Se også: Se billeder fra filmen Rush


Se også: F1-revolution på vej: Nye ejere klar med drastiske ændringer

Previous
Next