Skip to Content

Thursday, September 19th, 2019

Det halter med faglighed og kvalitet på landets største uddannelse

Closed
by January 8, 2018 General

Hver femte pædagogstuderende:
Det halter med faglighed og kvalitet på landets største uddannelse

De studerende på landets største uddannelse oplever problemer med kvalitet og faglighed, og de bruger mindre tid på studierne end andre studerende, viser rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut.

Det faglige niveau på pædagoguddannelsen er ikke højt nok, og uddannelsen er mindre krævende end forventet. Det mener hver femte af de pædagogstuderende, der blev optaget i sommeren 2016. Sådan lyder en af konklusionerne i en ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), der har undersøgt kvaliteten af pædagoguddannelsen.

Pædagoguddannelsen er landets største videregående uddannelse med over 5.000 optagne om året. Uddannelsen blev fornyet i 2014 med det formål at skabe højere faglighed og øge kvaliteten på uddannelsen. At det ikke gik så let med at opfylde ambitionerne, stod klart i 2016, hvor en evaluering af den nye uddannelse viste, at kvaliteten stadig var for ringe.

Nu har den nye pædagoguddannelse fået et par år mere på bagen, men EVA’s nyeste evaluering viser samme nedslående resultater.

Det er landets største og

måske vigtigste

uddannelse

»Vi havde håbet, at problemerne blot var indkøringsvanskeligheder. Men det er desværre ikke det billede, vores evaluering tegner«, siger Mikkel Haarder, der er direktør i EVA.

»Mange af de samme udfordringer med hensyn til kvalitet og faglighed viser sig stadig. Det er ekstremt ærgerligt, da det er landets største og måske vigtigste uddannelse. Det er helt afgørende for vores samfund og børns evne til at bryde negativ social arv, at de, der står for vores dagtilbud, bliver klædt godt på fagligt«.

Bruger få timer på studiet

Flere resultater fra evalueringen tyder på, at de pædagogstuderende ikke får det fulde udbytte af deres uddannelse.

42 procent af de studerende bruger mindre end 25 timer om ugen på undervisning og forberedelse, hvilket er langt fra de 45 timer om ugen, som et fuldtidsstudium bør fylde, når der er taget højde for ferier. Og kun 19 procent bruger mere end 40 timer om ugen på deres uddannelse, hvilket er markant færre end på andre professionsuddannelser, hvor det gælder 34 procent af de studerende.

Derudover svarer en femtedel af de pædagogstuderende, at de har svært ved at overskue store mængder fagligt stof. Og selv om hver anden bliver introduceret til studieplanlægning og -teknik under studiestarten, oplever en fjerdedel stadig efter en måned, at de mangler de nødvendige kompetencer til at studere.

Ifølge Mikkel Haarder er der nogle »relativt lavt hængende frugter«, som kan høstes inden for professionshøjskolernes eksisterende rammer.

»Vi kan se, at de studerende generelt er meget motiverede og afklarede med deres studievalg. Men evalueringen viser et behov for, at uddannelserne sætter mere fokus på at forventningsafstemme med de studerende om, hvad det vil sige at læse på en videregående uddannelse. Det, ved vi, har en positiv effekt på de studerendes arbejdsindsats«, siger han.

Ditte Mundeling Samuelsen taler som faglig sekretær i Pædagogstuderendes Landssammenslutning (PLS) på vegne af de studerende. Hun genkender problemerne, men mener ikke, at det handler om, at de studerende skal tage sig sammen og bruge mere tid på studierne, men om, at rammerne ikke er gode nok.

»På nogle pædagoguddannelser er der ikke tilstrækkeligt med undervisningstimer. Som studerende har vi ofte ikke viden nok til at være selvstuderende, og selv hvis vi ville læse 40 timer om ugen, mangler der supplerende tekster til pensum, der kan guide os til at finde relevant materiale. Derudover er uddannelsen tilrettelagt i moduler, der varer 6-8 uger, hvilket betyder, at man aldrig når ordentligt i dybden med stoffet. Det påvirker kvaliteten og betyder, at man kan føle, at det faglige niveau er for lavt«, siger hun.

Previous
Next