Skip to Content

Tuesday, November 19th, 2019

Flere kvinder på toppen, men det går langsomt

Closed
by April 21, 2016 General

Diskussionen bølger frem og tilbage i Danmark.

Det kan man ikke sige, at den gør i Asien.

Alligevel er kvinder i selskabers bestyrelse et emne, der til tider popper op til overfladen i medierne. Som i Danmark i virkeligheden meget medie-drevet.

Generelt er kvinder i magtpositioner ikke noget, der giver anledning til mange hævede øjenbryn. De findes overalt i det politiske liv.

Myanmar har lige fået en ny kvindelig leder i skikkelse af Aung San Suu Kyi. I næste måned indsættes Tsai Ing-wen som præsident i Taiwan. Grace Poe fører præsident-valgkampen i Filippinerne. Park er stadig præsident i Sydkorea, og Megawati sidder som eks-præsident i Indonesien og trækker i trådene som leder af præsident Joko Widodos parti.

Kvindelige topledere i erhvervslivet er knap så synlige. Men som med de politiske systemer handler det ikke så meget om køn, som om klasser og dynastier. Den bedste egnede i familien eller klanen uddannes til at varetage de politiske eller erhvervsmæssige interesser – uanset køn.

Forskellene bunder i samfundsmæssige traditioner og normer. Der er ikke problemer med at lade døtrene overtage de politiske embeder på familiens vegne. Det er mere problematisk med en virksomhed, der kræver andre uddannelser eller tekniske og finansielle færdigheder. Det smitter af på bestyrelseslokalerne, hvor der er langt til noget, der minder om kønsmæssig balance.

Den bedste egnede i familien eller klanen uddannes til at varetage de politiske eller erhvervs-mæssige interesser – uanset køn.

En frisk undersøgelse foretaget af headhunter-firmaet Korn Ferry og centret for Governance, Institutions and Organisations ved National University of Singapore viser, at i 2014 var kun 10,2 procent af bestyrelsesmedlemmerne i 1.000 af Asiens største børsnoterede virksomheder kvinder. Gennemsnitligt 61 pct. af bestyrelserne havde mindst en enkelt kvinde siddende, men i cirka 4 ud af 10 var der altså ingen.

Man har undersøgt de 100 største børsnoterede selskaber i hvert af følgende ti lande: Australien, Hongkong, Indien, Indonesien, Japan, Kina, Malaysia, New Zealand, Singapore og Sydkorea.

Også på dette felt skifter tiderne i Asien. De 10,2 procent er en stigning fra 9,4 i 2013 og 8,0 i 2012. Men altså ikke en forandring med overvældende hast og med store forskelle imellem de enkelte samfund. Dog med en klar tendens mod flere kvinder.

Det bør ikke komme bag på alt for mange, at Sydkorea og Japan ligger forholdsvis isoleret i bunden med Sydkorea som den absolutte bundprop. Mindre end tre procent af bestyrelsesmedlemmerne er kvinder, og i en nation med en kvindelig præsident har kun 20 pct. af selskaberne en kvinde i bestyrelsen overhovedet.

I den modsatte ende af tangenten ligger Australien, hvor der sidder kvinder i over 90 pct. af bestyrelserne og mere end 1 ud af 5 (21,9 pct.) af alle bestyrelsesmedlemmer er kvinder.

Tre nationer skiller sig ud som dem med størst fart på ligestillingen: Malaysia, Australien og Indien.

Bare fra 2013 til 2014 kom der 4,2 pct. flere kvinder ind i bestyrelserne i Malaysia, 3,3 pct. i Australien og 1,3 pct. i Indien. Der sker også bevægelser i Sydkorea, Singapore, Japan, Indonesien og Hongkong. Men det går langsomt, og størstedelen af den samlede procentvise stigning kan tilskrives Malaysia, Australien og Indien.

Det er ikke tilfældigt. Alle tre arbejder aktivt med ligestilling. Men de gør det forskelligt. Malaysia med størst fremgang har en målsætning, der hedder 30 procent kvinder i bestyrelserne. Indien har opstillet en kvote på mindst en kvinde i alle bestyrelser. Australien arbejder med et frivillighedsprincip. Et selskab må selv definere en målsætning for antallet af kvinder i bestyrelsen, men vil blive stillet til regnskab, hvis ikke selskabets egen målsætning bliver opfyldt.

Et problem i den sammenhæng er at udskiftningen sker langsomt. Når først man har fået en plads ved bordet, bliver man siddende. Undersøgelsen afdækker, at gennemsnitligt sidder et mandligt bestyrelsesmedlem i 9,4 år, et kvindeligt i 7,2 år. Der er ganske enkelt begrænsede nye pladser i de eksisterende bestyrelser.

Objektivt set betyder det, at det tager årtier, før balancen for alvor vil begynde at ændre sig. Der er masser af glaslofter i de forskellige samfund, og på bundlinjen af denne undersøgelse står, at uden en politisk eller administrativ påvirkning sker der kun marginale forandringer – eller slet ingen.

Previous
Next