Skip to Content

Monday, August 19th, 2019

Gymnastikshow i verdensklasse med lokalt islæt til Næstved

Closed
by December 27, 2017 General
Verdensholdet er kælenavnet for National Danish Performance Team, som Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) står bag. 28 gymnaster er på holdet, som siden 1994 har været på 11 internationale rejser. Foto: Vibeke Green

Verdensholdet er kælenavnet for National Danish Performance Team, som Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) står bag. 28 gymnaster er på holdet, som siden 1994 har været på 11 internationale rejser. Foto: Vibeke Green

print ikon

send til en ven ikon

Artiklen: Gymnastikshow i verdensklasse med lokalt islæt til Næstved

Gymnastikshow i verdensklasse med lokalt islæt til Næstved

Næstved – 27. december 2017 kl. 18:06

Af Esben Thoby

Hvert andet år inviterer DGI verdenseliten inden for gymnaster, akrobater, jonglører og dansere til Danmark, når International GymShow præsenterer det bedste inden for performance. I år besøges tre byer på tre dage: Herning, Odense og Næstved.

Der startes i Næstved 26. januar, og det bliver en speciel oplevelse for lokale Pernille Schou Jørgensen. Hun var nemlig en del af det 11. DGI Verdenshold, og netop Verdensholdet er en fast deltager ved gymnastikshowet.

– Når man er færdig på Verdensholdet, så kommer man ret hurtigt til at savne holdet og også det at være på gulvet og lave opvisning. For det er især dér, man mærker fællesskabet. Og så bliver det også sjovt at lave et indslag sammen med de to tidligere Verdenshold, så man også fornemmer det fællesskab, de har haft sammen. Men jeg glæder mig allermest til at mærke det sus, der er ved at være på gulvet igen, siger Pernille Schou Jørgensen.

Hun har rejst i lande som Canada, Singapore og Taiwan, men nu behøver hun altså ikke bevæge sig længere end til Arenaen for at optræde. En endda kortere tur end hun har til sit normale arbejde som receptionist på Scandic Copenhagen.

Og de lokale næstvedere kan godt glæde sig, lover Pernille Schou Jørgensen:

– En af de dele, som har været allermest populære under vores show, hedder »break through«, hvor både piger og drenge springer. Det er meget dramatisk og fungerede som klimakset under vores show. Men generelt kan publikum til International GymShow se frem til at opleve det allerbedste fra vores serier.

Billetter til showet kan købes på billetten.dk

Previous
Next