Skip to Content

Saturday, November 23rd, 2019

Her er de 17 vigtigste nyheder onsdag morgen

Closed
by August 24, 2016 General

Få et hurtigt overblik over nattens og morgenens vigtigste nyheder.
 

Kraftigt jordskælv har ramt Italien. Det centrale Italien er natten til onsdag blevet rystet af et jordskælv, der er målt til at have en styrke på 6,2. Skælvet har forårsaget store skader i byen Amatrice. Folk er fanget under murbrokker, fortæller byens borgmester. (Jyllands-Posten)
 

Topøkonomer i 2025-kritik til Løkke: Resultater fra tidligere reformer er langtfra sikre endnu. Mens regeringen har travlt med at se 10 år frem i sin kommende 2025-plan, advarer flere fremtrædende økonomer om, at man ikke skal tage resultaterne for de allerede vedtage reformer for sikre.


FLSmidth gør klar til at slagte halvdelen af sine 15.000 leverandører
. Den danske industrikoncern FLSmidth vil udnytte sin status som international spiller til at købe langt bedre og billigere ind. Leverandørantallet skal halveres og »Procurement« er blevet løftet op på direktionsniveau.
 

Venezuelas sygehuse er ved at løbe tør for medicin. Der er alt for mange tommer hylder i medicinskabene på sygehuse i Venezuela. Det kriseramte lands hospitaler og klinikker mangler næsten 80 pct. af den medicin, der er brug for til at behandle patienter. (AFP)
 

Sydkorea: Nordkorea har affyret nyt missil fra ubåd. Nordkorea har onsdag morgen lokal tid affyret et ballistisk missil fra en ubåd ud for kysten, oplyser Sydkoreas militær. Affyringen skete omkring klokken 05.30 lokal tid ud for den nordkoreanske østkyst. (CNN)
 

Lave oliepriser i meget lang tid. Analyse: Først i 2031 vil råoliepriserne være tilbage på det niveau, som de havde, før oliepriskrigen satte ind.


De største danske rederier har ondt i pengepungen
. Det svier ganske alvorligt i de danske rederiers finansielle maskinrum. Raterne på shippingmarkederne falder over en bred kam, og der er nedgang næsten uanset, hvor man kigger hen i søfarten.


Singapore overtager verdenskendt shippingindeks
. Aktiebørsen i Singapore overtager det gamle Londonbaserede Baltic Dry-indekset for en overpris, der værdisætter den 272 år gamle finansinstitution fra London til 87 mio. britiske pund (ca. 750 mio. kr.).


Familiefirma nyder succes med ingefærshot og tester nu udlandet
. Der bliver solgt godt med ingefærshot hos familiefirmaet Bangs, som for nylig også er begyndt at kigge uden for Danmark efter yderligere afsætningsmuligheder.

Opgørelse viser nye milliarder tabt til skattesvindel. Skat har tabt 3,2 mia. kr. mere til svindel med udbytteskat end tidligere antaget. Sørgeligt, siger skatteminister Karsten Lauritzen, mens Socialdemokratisk skatteordfører kalder svindelsagen grotesk. (Ritzau)
 

Oversvømmelser i Indien har kostet 300 mennesker livet. Flere end seks millioner indere er påvirket af vandet, der har oversvømmet landsbyer, skyllet afgrøder væk, ødelagt veje og knækket strøm- og telefonmaster. (Reuters)


USA’s forbundspoliti, FBI, efterforsker cyberangreb mod New York Times og andre medievirksomheder
i USA. Mistanken retter sig mod hackere, som menes at arbejde for russiske efterretningstjenester. (Reuters)


Nyt batteri forbedrer køreegnskaberne hos Tesla
. Tesla Motors og topchef Elon Musk er klar med et nyt særligt 100 kilowatt batteri til Teslakøretøjer model S og X, som dermed kan komme til at kunne køre endnu længere (eksempelvis fra San Francisco til Los Angeles) uden genopladning undervejs. El-køretøjerne bliver samtidig – med Teslas egne ord – de hurtigst accelererende biler på markedet. (Reuters)


USA’s største elektronikkæde sælger mere og mere online
. Det er ikke en overraskelse, at USA’s største elektronikkæde, Best Buy, har en velfungerende onlinehandel ved siden af sine fysiske forretninger. Men internetsalget overstiger alligevel forventningerne. (Bloomberg)


Millioner af briter har ødelæggende gæld
. Problemet med privates gæld i Storbritannien er større end antaget. En ny rapport viser, at millioner af briter lever med så meget gæld, at det er ødelæggende for deres økonomi. (The Guardian)


Vækstkrisen presser næste generation
. I 200 år har vi været vant til, at den unge generation hele tiden får en bedre levestandard end forældrene. Men hvis vi ikke får mere gang i vores produktivitet, vil det ikke være tilfældet  i fremtiden, viser en ny analyse af dansk økonomi. (Berlingske)


Tyrkisk politi evakuerer indbyggere i grænseby
. Tyrkisk politi har evakueret indbyggere fra byen Karkamis tæt ved den syriske grænse, efter at den tirsdag blev ramt af morterer. Tyrkiske soldater besvarede ilden, og tyrkisk militær har beskudt Islamisk Stats positioner i Jarablus for at hjælpe syriske oprørere, der er allieret med Tyrkiet, med at sikre byen. (BBC News)


 

Har du fået overblikket? Du kan også få de vigtigste nyheder direkte i mailboksen eksklusivt udvalgt af vore redaktører ved at tilmelde dig vores morgenbriefing.

Previous
Next