Skip to Content

Sunday, August 18th, 2019

Kraftig kritik af Aung San Suu Kyi

Closed
by December 18, 2016 General

Nobelpristageren Aung San Suu Kyi har i årtier været et ikon for indførelsen af demokrati på linje med f.eks. Nelson Mandela. Suu Kyi opnåede sin legendariske status gennem de 15 år, hvor militærsyret holdt hende i husarrest, samtidig med at hun fungerede som oppositionens leder.

Men nu rejses der kraftig international kritik af Suu Kyis, som blev løsladt i 2010, og i dag fremstår som Myanmars reelle politiske leder. Formelt set er Suu Kyi »kun« udenrigsminister og statsråd, hvilket skyldes at militæret, som stadig har meget at sige i Myanmar, har fastholdt en bestemmelse om, at man ikke kan blive præsident, hvis man er gift med en udenlandsk statsborger.

Baggrunden for kritikken er forholdene i Rakhine området, hvor Rohingya folket, som er et muslimsk mindretal i det buddhistiske Myanmar undertrykkes:               

»Aung San Suu Kyi har ikke levet op sit moralske og politiske ansvar til at prøve at stoppe

og fordømme det, der sker i Rakhine,« siger chefen for Amnesty Internationals Sydøstasiensafdeling, Rafendi Djamin.

Rohingya’erne, som udgør omkring 1,2 millioner af Myanmars befolkning på 53 millioner, har været undertrykt gennem årtier, men siden oktober i år har hvad FN har kaldt en etnisk udrensning fundet sted i Rakhine. Den 9. oktober blev tre grænse politistationer i det nordlige Rakhine blev angrebet af mænd, som myndighederne mener tilhører den militante gruppe Harakat Al-Yaqin, primært bestående af rohingyaer. Ni politibetjente blev dræbt.  
Siden har militæret i Myanmar slået hårdt ned på rohingyaerne med drab, massevoldtægter og fordrivelser. Hele landsbyer er blevet brændt ned, Human Rights Watch mener at have dokumentation for mere 1.500 ødelagte huse.  Mere end 30.000 er fordrevet fra deres hjem, mange er flygtet til nabostaten Bangladesh, som sender mange af flygtningene retur igen.

For to uger siden kommenterede Aung San Suu Kyi for første gang situationen i Rakhine. Under et besøg i Singapore understregede hun ifølge The Guardian, at militæraktionen var iværksat som svar på angrebene på politiet i oktober og bad om forståelse for Myanmars etniske sammensathed:
»Jeg vil sætte meget pris på, hvis det internationale samfund ville hjælpe os til opretholde fred og stabilitet og skabe fremskridt I forholdet mellem de to samfundsgrupper, I stedet for altid at opildne til mere vrede,« sagde Aung San Suu Kyi ifølge The Guardian i Singapore.

»Angrebene på politistationerne kan ikke forsvare, at man på den måde nærmest går ind og slagter et helt folk og fordriver dem fra deres område med systematiske voldtægter og drab helt ned til børn. Når man ser så voldsomme repressalier, så handler det jo ikke om at forsøge at indføre lov og orden men undertrykkelse og etnisk udrensning,« siger Trine Christensen, som er generalsekretær i den danske afdeling af Amnesty International.

»Men det er klart, at det skal ses i lyset af, at Myanmar er et skrøbeligt demokrati. Vi har før set, at overgangen fra militærdiktatur til demokrati kan være svær. Men uanset om Aung San Suu Kyi har fuld kontrol over militæret eller ej, ville hun kunne gøre meget, hvis hun, som det stærke symbol hun er, stillede sig frem som en samlende kraft , og insisterede på, at alle, der bor i Myanmar, er borgere med lige rettigheder. Og det har hun altså ikke gjort,« siger Trine Christensen.

Previous
Next