Skip to Content

Thursday, December 12th, 2019

Sådan rejste mand verden rundt for kun 3700 kroner

Closed
by November 15, 2016 General

Langt de fleste kan kun drømme om at rejse Jorden rundt og overnatte på luksushoteller, spise kaviar, drikke Dom Perignon og spise på Michelin-restauranter.

Det er nemlig langt fra småpenge, der skal til for at dække udgifterne til sådan en tur.

Men den amerikanske rejseblogger Daniel Gillaspia, der til daglig er advokat, tog på netop sådan en rejse til en værdi af omkring 480.000 kroner.

Det er dog ikke, fordi Daniel Gillaspia er rig. Rejsen sammen med partneren kostede ham kun 540 dollars – svarende til cirka 3700 kroner.

Det skriver News.com.au.

Og hvordan gjorde han så det, spørger du måske?

Hvordan har han kunnet svømme i gratis champagne og sidde i dyre morgenkåber på luksushoteller?

Inspireret af andre rejselystne gik Daniel Gillaspia i gang med at finde ud af, om de point og rewards, som flyselskaberne tildeler deres kunder, rent faktisk kunne bruges og udnyttes endnu mere.

45 kreditkort
På sin blog Upon Arriving rådgiver han blandt andet om, hvilke flyselskaber du skal kigge efter, og hvordan du får mest ud af de goder og tilbud, de har.

Han brugte 45 kreditkort til at tilmelde sig alle mulige ordninger for at få de forskellige bonusser og point-boosts.

Men det krævede sit at holde styr på det hele, så amerikaneren skrev alt ned i et regneark.

– Vi var nødt til at bruge omkring 43.000 dollars (omkring 300.000 kroner, red.) på tværs af alle kreditkortene, fortæller Daniel Gillaspia til mediet.

– Det gjorde vi gennem en kombination af dagligdagsudgifter og ved at være kreative med at betale skat, husleje, forbrugsudgifter, internet, telefonregninger og så videre. På den måde kunne vi ramme minimumsforbruget på de forskellige kort.

Det tog parret omkring to år, men i september i år kunne de endelig flyve af sted på drømmerejsen.

Turen foregik på første klasse hele vejen igennem, mens de nåede til Tokyo, Singapore, Johannesburg, Forenede Arabiske Emirater, Dubai, New York – hvor de gjorde holdt på luksushotellet Ritz Carlton Battery Park helt ‘gratis’ – og sluttede til sidst rejsen i Houston.

Bare slap helt af: Det betyder flyets underlige lyde

Previous
Next