Skip to Content

Saturday, October 19th, 2019

Sportsdøgnet: To slutspilsdeltagere svæver i uvished

Closed
by October 21, 2016 General

Tennis: Lodtrækningen til det prestigefyldte WTA-slutspil i Singapore for 8 af ranglistens 9 bedste udmøntede sig i følgende grupper – Rød gruppe: Angelique Kerber (seedet 1), Simona Helep (3), Madison Keys (6), Dominika Cibulkova (7). Hvid gruppe: Agnieszka Radwanska (2), Karolina Pliskova (4), Garbiñe Muguruza (5) og Johanna Konta (8) eller Svetlana Kuznetsova (8). Sidste deltager findes lørdag efter Kremlin Cup-turneringen i Moskva, hvor Svetlana Kuznetsova skal triumfere for at fravriste Konta pladsen. Søndag åbner WTA-slutspillet med matcherne Halep-Keys og Kerber-Cibulkova.

Cykling: Mark Cavendish kom endelig først over stregen på en etape omkranset af ørkensand. Den britiske sprinter, som har måttet nøjes med sekundære placeringer på det seneste, vandt fredag 2. etape af Abu Dhabi Tour. Samtidig overtog Dimension Data-rytteren løbets førertrøje.

Fodbold: Belgieren Yannick Carrasco fortsætter karrieren i Atletico Madrid frem til 2022. Fredag har angriberen underskrevet en ny aftale.

Fodbold: Michael Laudrup skal som træner for Al-Rayyan lørdag ud i en dyst mod El Jaish, som i øjeblikket topper den bedste række i Qatar. Det er Laudrups anden kamp i spidsen for Al-Rayyans mesterhold, og han ser hjemmekampen som en test af sit nye holds styrke. »For os er det en interessant kamp. Vi spiller mod topholdet i ligaen. Det bliver godt at få set niveauet hos Al-Rayyan i denne sæson… Jeg ser frem til kampen, der er mange gode spillere på begge mandskaber. Det bliver en hård test for Al-Rayyan«, siger Laudrup til ligaens hjemmeside.

Fodbold: Esbjerg har blot vundet en enkelt gang i de første 13 spillerunder i Alka Superligaen, så fodboldklubben trænger til lidt opmuntringer. Det fik Esbjerg fredag, da det lykkedes at lave en ny toårig aftale med den 20-årige midterforsvarer Marco Lund.

Ishockey: Mål nummer 100 i NHL blev en realitet for Jannik Hansen, da Vancouver Canucks vandt 2-1 på hjemmebane over Buffalo Sabres. Den 30-årige bragte Vancouver foran med 1-0 midtvejs i kampen, da han var skøjtet med frem i et kontrastød.

Previous
Next