Skip to Content

Thursday, November 21st, 2019

Stor svinefarm bygges i Malaysia med dansk teknologi og avlsdyr

Closed
by April 15, 2016 General

Dansk svineproduktionsudstyr, knowhow og management skal sammen med den danske andelstanke hjælpe malaysiske svineproducenter mod mere miljørigtig produktion.

Dansk staldudstyr til svineproduktion, ventilationssystemer, vand-teknologi, avlsmateriale og danske grise er på vej til Malaysia for at understøtte en massiv omlægning af den malaysiske svineproduktion.

Selvom Malaysia er et muslimsk land spiser omkring 40 pct. af befolkningen store mængder svinekød. Umiddelbart er det et paradoks, men mere end syv mio. af Malaysiske befolkning er kinesere med en stor købekraft. En stor del af deres kost består af kvalitetssvinekød, og derfor har Malaysia en forholdsvis stor, men forældet, lokal svineproduktion.

Her kan dansk teknologi og knowhow spille en afgørende rolle. Danish Farm Concept, der består af en række danske virksomheder, har i dag i Kuala Lumpur underskrevet en aftale med lokale landmænd og den malaysiske virksomhed Habitat Ressource om opførelse af en stor svineproduktionsfarm.

“I Danmark producerer vi millioner af grise under stort hensyn til miljøet. Det vil man meget gerne lære mange andre steder i verden, hvor efterspørgsel efter kvalitetskød er stærkt stigende. Danske løsninger kan derfor både gavne det lokale miljø, og samtidig skaber det arbejdspladser i Danmark, når vi producerer og sælger mere teknologi,” siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), der overværede indgåelsen af aftalen.

Lille pres på hvedeprisen efter afgrøderapportMark · Økonomi 13. april · 15:31

Eksportfremstød

Ministeren er i disse dage på eksportfremstød i Indonesien, Singapore og Malaysia, hvor der er stor efterspørgsel efter bl.a. dansk landbrugsteknologi. Danske myndigheder arbejder aktivt for at understøtte omlægningen til en mere grøn svineproduktion i Malaysia ved bl.a. at tilbyde teknisk assistance, hjælp til lovgivning og rådgivning om løsninger af miljøproblemer i forbindelse med produktionen.
 
Hos Danish Farm Concept, der består af en række danske virksomheder, peger man på, at det netop er muligheden for at sælge en samlet pakke, der gør det muligt at sælge dansk teknologi på et marked, der ligger klods op ad det kinesiske, hvor der produceres billigt udstyr som en konkurrent til dansk teknologi.

“Vi kommer med alt fra danske avlsdyr og komplet inventar til foderplaner og management, og det taler til de store investorer, som ikke gider enkelte leverandører. Det er en unik pakke, og jeg er sikker på, at Danish Farm Concept vil brede sig langt ud i andre dele af verden, efterhånden som de forskellige lande er klar,” siger Lars Brunse, der er Asian Sales Manager ved Vissing Agro, der er en del af Danish Farm Concept.

I Malaysia er der desuden stor fokus på den danske andelstanke for at få involveret mindre landbrugere i større fælles og mere miljørigtige og rentable landbrug og slagterier. På grund af den årelange danske historie om ombygning af hele den danske svine-industri i Danmark ud fra andelstanken, tilbyder danske virksomheder ofte en helhedsløsning, der vil kunne passe godt ind i den Malaysiske tankegang om at få moderniseret hele sektoren, og samtidig involverer de små landbrug.

Der mangler dog stadig en byggetilladelse fra den lokale regering, inden byggeriet kan sættes igang.

Previous
Next