Skip to Content

Sunday, August 25th, 2019

Tennis Wozniacki kommer med frisk sejr i bagagen – men skal lige i gang igen

Closed
by September 26, 2017 General

Wozniacki vil forsætte den gode formkurve fra Japan Open i Kina, hvor hun træder ind i turneringen tirsdag.

Se Wozniacki tirsdag omkring kl. 13.00 TV 2 SPORT og TV 2 Play

Caroline Wozniackis syvende finale i denne sæson endte i stor forløsning. Danskeren var oppe i mod russiske Anastasia Pavlyuchenkova, og efter to sublime sæt af danskeren kunne hun tage sin førte WTA-titel i sæsonen.

Men danskeren har ikke haft meget tid til at nyde sejren, da hun allerede skal i aktion igen tirsdag. Her gælder det turneringen i Wuhan, Kina

Hun ser frem til turneringen, selvom hun lige skal i gang igen.

– Det er en lang sæson, men jeg føler egentlig, at jeg er okay klar, og kroppen føles fin. Det er mere mentalt, jeg lige skal sætte mig op igen og starte en ny turnering allerede, siger Caroline Wozniacki til WTA.

– Jeg synes, at jeg har spillet forholdsvist afslappet hele året og har haft et godt år med syv finaler. Det var rart at vinde den sidste kamp og vinde pokalen.

Sidst Caroline Wozniacki deltog i Wuhan Open fik hun sin sejr nummer 500, da hun slog Katerina Sinikova. 

Har dine forberedelser ændret sig?

– Ja, en lille smule i løbet af året. Jeg træner måske ikke ligeså meget her i starten af året, som jeg gjorde i slutningen. Jeg håber på at kunne kvalificere mig til Singapore i slutningen af året, siger danskeren.

Caroline Wozniackis første kamp i turneringen er tirsdag. Tidspunktet er endnu ikke kendt.

Se Wozniacki tirsdag omkring kl. 13.00 TV 2 SPORT og TV 2 Play

Previous
Next