Skip to Content

Tuesday, December 10th, 2019

Trænger du til ferie? Folk i disse lande har det meget værre

Closed
by November 18, 2016 General

Danskere elsker ferie – og vi har masser af den.

I hvert fald hvis man kigger på antallet af feriedage sammenlignet med resten af verden.

Rejsesitet Expedia frigav tirsdag en undersøgelse, der viser, hvilke lande som har flest feriedage fra deres arbejdsgivere i Nordamerika, Sydamerika, Europa og Asien.

Undersøgelsen viser også, hvor mange af dagene de forskellige befolkninger egentlig afholder.

Lande som Brasilien, Finland, Frankrig, Spanien og Forenede Arabiske Emirater ligger helt i top med 30 brugte feriedage ud af 30.

Til sammenligning afholder danskerne 25 feriedage om året – ud af 25.

Europa i toppen – amerikanerne hungrer
Undersøgelsen er baseret på 9424 arbejdende voksne over 18 år og viser med tydelighed, at de europæiske lande tilbyder mest ferie.

Ifølge Expedia anses betalt ferie for at være en ret i Europa, mens det i Asien anses for at være en luksus.

Japanerne har hele 20 dage, men afholder kun 10. Thailænderne tager 12 ud af 15, mens sydkoreanerne kun tager otte ud af 15 – færrest af alle.

Men selv om asiaterne holder mindst ferie af alle, så er det amerikanerne, der i undersøgelsen svarer, at de føler sig mest berøvet for den dejlige ferietid.

Hele 25 procent af de adspurgte amerikanere svarede, at de føler sig ‘meget ferie-berøvet’.

Til sammenligning følte kun seks procent af nordmændene og schweizerne, at de manglede ferie.

Se også: Chok-udvikling: Populært turistparadis skyller væk

Previous
Next